Glaspatch indendørs
Glaspatch galleri opstilling
Glaspatch udefra

Glaskunstner Mette Enøe

Mit navn er Mette Enøe og jeg har en udtalt passion og kærlighed til glas. Jeg har altid beundret glaskunst. Det er så facinerende, når det leger med lysets vinkel og intensitet.

I 2003 fik jeg tanken om selv at arbejde med glaskunst, og det skulle være som billedkunst til væggen. Dette var starten på en ny mosaikteknik: “Glaspatch”, hvor der arbejdes hovedsageligt i glas, men kombineres med utallige andre materialer, såsom sten og metal.

Dette giver meget levende værker i næsten 3D med varierende transparens.

Værkerne kan placeres på væg eller i vindue, – ude som inde – afhængigt af rammetypen.

Gennem årene har jeg forfinet og udviklet denne teknik. Jeg ønsker, at materialerne skal kombineres på nye måder og teknikken skal udtrykke tanker med humor og symbolik.

Mette Enøe udendørs

Specialopgaver

Send gerne uforpligtende forespørgsler på specialopgaver i glaskunst – skæve mål, motiver, symboler, materialer o.s.v.
Priserne kan nogenlunde beregnes ud fra størrelsen sammenlignet til mine øvrige værker.

Jeg elsker en udfordring blot spørg, sammen skaber vi det nye..

Glaspatch glaskunst galleriet

Her er omkring 300 m2 med unik Glaspatch glaskunst. – 40m2 udstillingpavillon i baghaven, 6-kantet pavillon i forhave. – Stort udendørs overdækket galleri – Vejrbestandig glaskunst placeret ude, som tåler både frost, tø og sommervarme. Her er åbent i hele sæsonen, blot er glaskunsten bedst set i dagslys. Du er altid velkommen til at lave en aftale for dig evt. med venner og bekendte. Det er mig en fornøjelse at vise rundt i galleriet. – Blot kontakt mig forud. Her er en mangfoldighed, humor, glæde og fordybelse, samtidigt med et helt unikt 3-dimentionelt udstryk. Alt er UNIKA kunst. Siden 2004 har jeg haft udstillinger mange forskellige steder i både Danmark og udlandet. Se kunstner og udstillings CV her . Nu vises Glaspatch glaskunst hovedsagelig i eget Galleri på Allégade 66 i Haslev. – Det er let og bekvemt – giver mig mere tid til det kreative arbejde. I 2019 kom denne nye 40 m2 glaskunst pavillon til. Dette er showroom for både små og store glaskunst emner. Særligt de større mosaikker elsker at hænge med lysgennemskin. Lysets leg med glassset gør det levende og grasiøst skiftende i udtryk. Dette er vanskeligt at gengive på foto – bør opleves i virkeligheden.
Glaspatch fra siden

Kontakt

Kontakt mig ved at bruge nedenstående informationer eller kontaktformularen.